Forældrekompetenceundersøgelser

Undersøgelser af forældrekompetence

En forældrekompetenceundersøgelse har overordnet set til formål at afdække, i hvilken grad pågældende forælder/forældre kan imødekomme et bestemt barns udviklingsmæssige behov. Herunder forældrenes udviklings- og forandringspotentiale ift. at blive i stand til at imødekomme barnets behov. Hensigten er at afklare, hvad der er barnets bedste.

 

Jeg tager afsæt i Socialstyrelsens retningslinjer for udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelser. Nedenfor beskriver jeg nogle af de aspekter, som jeg finder væsentlige at være opmærksom på i forbindelse med undersøgelse af forældrekompetence. Foruden forældrekompetenceundersøgelser forestår jeg også børnepsykologiske undersøgelser.

Evidensbaserede metoder til afdækning af forældrekompetence

Det er væsentligt for mig, at anvende metoder, som er evidensbaserede til vurdering af forældrekompetence. Derfor anvender jeg bl.a. de metoder, som Socialstyrelsen angiver som evidensbaserede metoder til udarbejdelse af forældreevneundersøgelser. Jeg benytter altid flere forskellige former for metoder for at styrke pålidelighed og validitet (at det rent faktisk er forældrekompetence, som vurderes).

Jeg lægger stor vægt på undersøgelse af forældrenes mentaliseringsevne/refleksive funktion samt kvaliteten af samspillet mellem forælder og barn som centrale aspekter af forældrekompetenceundersøgelsen. Forskning peger på, at forælderens mentaliseringsevne er en central prædiktor for tilknytningsstilen mellem forælder og barn – og dermed en væsentlig forældrekompetence. Læs mere om mentaliseringsevne som en del af forældrekompetence her: Refleksiv funktion i forældrekompetenceundersøgelser og nedenfor.

Derudover anvender jeg relevante tests til belysning af personlighed, evt. psykiske lidelser samt kognitiv funktion i forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser. Grad af stress som forælder og opvækstvilkår belyses også. Relevante sagsakter gennemgås for at sikre, at der ikke alene bliver tale om et øjebliksbillede. Samtidig giver det mig mulighed for at forholde mig til, hvad der understøtter og modsiger mine egne vurderinger.

Forældrekompetenceundersøgelse under graviditet

En forældrekompetenceundersøgelse igangsættes typisk under graviditeten, hvis det antages, at barnet umiddelbart efter fødslen vil have behov for særlig støtte. Det er af naturlige grunde vanskeligt at afdække det ufødte barns specifikke behov. Af den grund vurderes i en forældrekompetenceundersøgelse, som udføres under graviditeten, “om de kommende forældre kan antages at besidde en række mere overordnede egenskaber i forhold til at varetage omsorgen for et barn” (Socialstyrelsens retningslinjer). Til det formål vurderer jeg bl.a. forældrenes evne til at mentalisere (både ift. sig selv og egen opvækst og ift. det ufødte barn), kognitiv funktion, personlighedsfunktion og evt. psykopatologi.

Forældrekompetenceundersøgelser kontra forældreevneundersøgelser

Jeg har også erfaring med udarbejdelse af forældreevneundersøgelser i sager om adoption uden samtykke. Endelig foretager jeg også tilknytningsundersøgelser i sager om videreført anbringelse. Forskellen mellem forældrekompetenceundersøgelser og forældreevneundersøgelser er groft sagt, at hvor forældrekompetenceundersøgelsen både afdækker ressourcer og udfordringer, så belyser forældreevneundersøgelsen snarere grad af funktionsnedsættelse. Forældreevne er forstået på denne vis et mere snævert begreb end forældrekompetence.

Barnets behov som en del af forældrekompetenceundersøgelsen

Et andet central element i forældrekompetenceundersøgelsen er afdækningen af det konkrete barns behov. For at kunne vurdere forældrenes muligheder for at imødekomme det konkrete barns behov, må barnets behov naturligvis belyses. I den forbindelse anvender jeg typisk såvel observation, samtale med og testning af barnet. Både kognitiv funktion, sociale kompetencer, følelsesmæssig og personlighedsmæssig udvikling samt evt. mestringsstrategier belyses. Naturligvis undersøges også barnets måde at indgå i relation med og være tilknyttet forældrene. Jeg søger at give et helhedsbillede af barnet og bl.a. forstå barnet i lyset af det omsorgsmiljø, som barnet befinder sig i. Det vil også sige, at jeg i undersøgelsen forholder forældrenes kompetencer til netop det enkelte barns støtte- og udviklingsbehov.

Forældrekompetenceundersøgelsens konklusion

Konklusionen giver ikke anbefalinger om konkrete foranstaltninger (jvf. Socialstyrelsens retningslinjer), men derimod konklusioner om barnets støtte- og udviklingsbehov sammenholdt med en vurdering af forældrenes muligheder for at varetage disse behov. Jeg beskriver tydeligt og præcist, hvad forældrene evt. skal lære/udvikle/forandre for at kunne komme til at tage sig af barnet og imødekomme barnets behov – og vurderer, om det er formodes sandsynligt.

Kvalitet i forældrekompetenceundersøgelsen

Kvaliteten af undersøgelsen er for mig fuldstændig afgørende. Blandt andet derfor er jeg certificeret i at anvende redskaber til vurdering af mentaliseringsevne/refleksiv funktion hos forældre og bruger altid disse redskaber til afdækning af forældrekompetence. Derudover bestræber jeg mig på at tage forældrene alvorligt i hele undersøgelsesprocessen, bl.a. ved at gennemgå undersøgelsens resultater sammen med dem inden overleveringen på et møde, hvor også myndighedsrådgiver deltager. Det er for mig vigtigt, at være sig bevidst hvilken situation vi sætter forældre i, når vi laver en forældrekompetenceundersøgelse. Det er yderst sårbart og bør gribes an med respekt. Ved overlevering af forældrekompetenceundersøgelsen får forældrene lejlighed til at udforme deres kommentarer, som vedlægges undersøgelsen.

Forældrekompetenceundersøgelsen bør ikke være mere omfattende end formålet tilsiger og skal udføres så skånsomt som muligt. Af den grund planlægges og tilpasses det konkrete indhold af den enkelte forældrekompetenceundersøgelse individuelt.

Jeg er autoriseret psykolog, hvilket giver forældrene mulighed for at klage over forældrekompetenceundersøgelsen i Psykolognævntet.

Bestilling af forældrekompetenceundersøgelsen

Et af de forhold, som kan være med til at sikre kvalitet i forældrekompetenceundersøgelsen er, at bestillingen af forældrekompetenceundersøgelsen er fyldestgørende.

Bestillingen af forældrekompetenceundersøgelsen, giver bestiller mulighed for at forventningsafstemme med både undersøger og forældre. Herunder giver det undersøger mulighed for på kvalificeret grundlag at vurdere om undersøgelsen er fagligt hensigtsmæssig og etisk forsvarlig.

En specificeret opgavebeskrivelse fra bestiller kan med fordel beskrive baggrunden for, at forældrekompetenceundersøgelsen foretages, formålet med forældrekompetenceundersøgelsen samt hvilke forhold, der nærmere bestemt skal afdækkes i forældrekompetenceundersøgelsen.

Tidsramme, benævnelse af udleverede sagsakter og hvilke foranstaltninger (om nogen), der tidligere har været iværksat, bør også beskrives. Og ikke mindst effekten af igangsatte foranstaltninger.

Undersøgelse af mentaliseringsevne i forældrekompetenceundersøgelsen

Jeg tilbyder undersøgelse af mentaliseringsevne hos børn, unge og voksne – typisk i forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser. Jeg er certificeret af Anna Freud Centret i brug af Refleksiv Funktions Skala ved både Adult Attachment Interview (AAI) og Parent Developmental Interview (PDI). Jeg er uddannet af Arietta Slade til at uddanne andre i PDI. Ligeledes er jeg certificeret i brug af metoden Parental Embodied Mentalizing (PEM) til vurdering af samspil. Derudover inddrager jeg også andre redskaber til vurdering af mentaliseringsevne i det omfang, det er relevant (herunder the Mentalizing Stories for Adolescents, the Reading the Eyes in the Mind Test, the Reflective Functioning Questionaire-Youth Version og Child Attachment Inteview (CAI). Læs mere om de forskellige redskaber til at vurdere mentaliseringsevne nederst på siden. I forbindelse med vurdering af mentaliseringsevne bruges begrebet “refleksiv funktion”. Læs mere om refleksiv funktion her: Refleksiv funktion -hvad er det?

Mentaliseringsevne som en væsentlig del af forældrekompetence

Mentaliseringsevne er et væsentligt element i forældrekompetence. Det er derfor relevant at belyse forælderens evne til at mentalisere som et led i en forældrekompetenceundersøgelse. Forældres refleksive funktion i forhold til barnet henviser til den enkelte forælders evne til at behandle barnet som et psykologisk væsen, der har mentale tilstande. Forælderens evne hertil er af stor betydning for barnets social-kognitive, følelsesmæssige og psykosociale udvikling (Fonagy et al., 2007; Sharp & Fonagy, 2008). Forælderens evne til at mentalisere har bl.a. betydning for følgende områder af barnets udvikling:

  • Tilknytningsstilen imellem forælder og barn. At barnet har en oplevelse af at være i sikkerhed, samt at barnet har tillid til, at den voksne vil ham/hende det godt, er en forudsætning for, at barnet kan lære af den voksne. Når den voksne bestræber sig på at forstå, hvad der foregår i barnets sind vil barnet føle sig set og hørt, og et tillidsforhold opbygges.
  • Barnets selvudvikling. Barnet lærer sig selv at kende ved at se sig selv spejlet i den voksne.
  • Evne til at regulere egne følelser og hæmme impulser.
  • Evne til at mentalisere.
  • Even til at indgå i sunde relationer.
  • Barnets adfærd herunder forekomst af destruktiv og selvdestruktiv adfærd (udadreagerende adfærd, voldsomme følelsesudbrud, selvskadende adfærd, fysisk aggressiv adfærd, misbrugsadfærd mm.).

Læs mere under: Refleksiv funktion -hvad er det?

Sammen med min fagkollega Sabine Overbeck Johnsen har jeg skrevet en artikel om afdækning af refleksiv funktion i forældrekompetenceundersøgelser. Læs den her: Refleksiv funktion i forældrekompetenceundersøgelser

Vurdering af mentaliseringsevne hos udsatte børn og unge

Teori og forskning peger på, at omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge kan have vanskeligheder med mentalisering og beslægtede udviklingsområder såsom regulering af følelser, forståelse for følelser og tilknytning (Allen, 2013; Ensink et al., 2014; Fonagy et al., 2007; Jacobsen et al., submittet; Midgley & Vrouva, 2012; Van der Kolk & Courtois, 2005). Det kan derfor være relevant at foretage en udredning af mentaliseringsevne hos udsatte unge for at kunne guide behandlingsindsatsen og lave forebyggende tiltag ift. udvikling af psykiske lidelser, selvskadende adfærd, vold mv. Udredningen kan med fordel bidrage til planlægning af indsats.

Omsætning af vurderingen i indsatsen

En vurdering af mentaliseringsevne i den indledende fase af et givent (behandlings)forløb kan kvalificere indsatsen. Vurderingen kan sikre at de tiltag, der igangsættes, passer til personens aktuelle funktionsniveau -ikke blot symptombilledet. Vurderingens resultater kan være hjælpsomme hvad angår tilrettelæggelse af indsatsen og evt. behandlingen. Jeg har udviklet en metode og et system for at gøre dette. Metoden er bl.a. afprøvet i misbrugsbehandling og i supervision/støtteforløb til plejeforældre. Vurderingen kan forberede den professionelle på hvilke samspilsmønstre, der sandsynligt vil udspille sig under forløbet, og særlige opmærksomhedspunkter kan beskrives. Forslag til konkrete tiltag, teknikker og metoder kan med udgangspunkt i vurderingen af personens mentaliseringsniveau nedfældes. Den professionelle er med en vurdering af personens mentaliseringsevne omsat helt konkret i indsatsen bedre klædt på til at hjælpe personen på den rigtige måde for ham/hende.

Dette er bl.a. relevant i arbejdet med biologiske forældre, som skal have støtte og hjælp efter vurderingen. En given indsats rettet mod forældre tager udgangspunkt i de vanskeligheder, personen har og som bl.a. er belyst via en vurdering af mentaliseringsevne. Ved at identificere eventuelle vanskeligheder og ressourcer ved mentalisering, er det muligt at tilrettelægge en relevant og målrettet indsats, der sætter ind i forhold til de specifikke vanskeligheder med mentalisering, som personen måtte have. Indsatsens indhold og omfang kan planlægges i forlængelse af vurderingen og anden supplerende information. Derudover kan vurderingen fungere som guide til selve indsatsen. Hvad kan vi forvente vil udspille sig i indsatsen? Hvilke mønstre i relationen mellem professionel og forælder kan vi forvente på baggrund af vurderingen? På denne vis kan vurderingen give de professionelle, som skal forestå den efterfølgende indsats, finde stor og nyttig information og viden i vurderingen. Viden som kan forberede de professionelle på udfordringer de sandsynligvis vil støde på med pågældende person. Vurdering af mentaliseringsevne er altså et arbejdsværktøj, der kan bruges som afsæt for en given indsats, og som kan guide indsatsens forløb og indhold (Jacobsen & Guul, 2015).

Du kan læse mere om udredning af mentaliseringsevne i kapitel 8 i bogen: Mentaliseringskompetence i professionel praksis med børn, unge og familier, eller du kan læse kort om, hvad mentalisering er her: Mentalisering. Nedenfor er en kort oversigt over udvalgte redskaber til at vurdere mentaliseringsevne.

Tilknytningsundersøgelse

En tilknytningsundersøgelse benyttes typisk som grundlag for beslutning om videreførelse af anbringelse pga. barnets tilknytning til anbringelsesstedet jf. vejledning til serviceloven pkt. 613.

Af vejledning til serviceloven fremgår, at undersøgelsen skal indeholde følgende:

  • En helhedsvurdering af barnets eller den unges tilknytning til selve anbringelsesstedet og til anbringelsesstedets omsorgspersoner,
  • samt barnets eller den unges tilknytning til netværk og omgivelserne i form af for eksempel dagtilbud, skole, fritidsinteresser mv.
  • I undersøgelsen skal det også vurderes, hvilken betydning det vil have for barnet eller den unges sundhed og udvikling, hvis barnet eller den unge flyttes fra anbringelsesstedet.
  • En vurdering af barnet eller den unges tilknytning til sine biologiske forældre, eventuelle søskende, bedsteforældre mv. samt forhold hos forældrene, der kan have betydning for barnets tilknytning til forældrene.
  • En vurdering af hvordan tilknytningen må antages at kunne udvikle sig på sigt – også når barnet er voksen.

Til afdækning af ovenstående forhold i en tilknytningsundersøgelse, vil jeg typisk anvende følgende metoder:

  • Samtale til afdækning af de forhold, som vejledningen til serviceloven angiver
  • Child Attachment Interview hvis barnet er gammelt og modent nok
  • Observation af samspil bl.a. ved brug af en struktureret metode til samspilsobservation
  • Parental Development Interview
  • Gennemgang af relevante sagsakter
  • Observation af barn i skole, dagtilbud eller netværk

Redskaber til vurdering af mentaliseringsevne

De udvalgte redskaber måler forskellige aspekter ved mentaliseringsevne.

The Mentalizing Stories for Adolescents (MSA)(Vrouva & Fonagy, 2009; Rutherford et al., 2012): MSA består af 22 korte historier. Den unge bedes angive, hvorfor hovedpersonen i historien handler, som han/hun gør ved at vælge en af fire svarmuligheder. MSA vurderer kontrolleret mentalisering og udelukkende i forhold til andres mentale tilstande.

The Movie for the Assessment of Social Cognition (MASC)(Dziobek et al., 2006): MASC består af en film der præsenteres for den unge som en PowerPoint præsentation med 46 scener. Redskabet er brugt til unge mellem 12-18 år. Den enkelte scene efterfølges af spørgsmål om, hvordan de fire personer i filmen føler og tænker.

The Reading the Eyes in the Mind Test (RMET)/Child Version (RMET-C)(Baron-Cohen et al., 1997; Baron-Cohen et al., 2001): Testen består af 28 billeder, som viser øjenregionen af en persons ansigt. Personen vælger et ud af fire ord, som bedst beskriver, hvordan personen på billedet har det eller tænker. RMET-C vurderer overvejende kontrolleret mentalisering og udelukkende ud fra andres mentale tilstande.

The Reflective Functioning Questionnaire – Youth Version (RFQ-Y)(Sharp et al., 2009): RFQ-Y er et spørgeskema til vurdering af refleksiv funktion hos unge. Refleksiv funktion er det aktive udtryk for mentalisering, det er en måde at måle mentalisering på. Den unge erklærer sig mere eller mindre enig i 46 udsagn på en 6-point Likert skala. Den maksimale totale score er 12.

The Reflective Functioning Scale (RFS)(Fonagy et al.,)/Addendum til the Reflective Functioning Scale (Slade et al., 2004): I 1998 udviklede Professor Peter Fonagy og kolleger en skala for refleksiv funktion (RFS) til brug ved udredning af mentaliseringsevne hos voksne. Dette redskab har været afsæt for en stor del af den efterfølgende forskning på området og anses af nogle for at være den gyldne standard til udredning af mentalisering (Möller et al., 2014). RFS anvendes til at analysere personens mentaliseringsevne ud fra et givent materiale. Skalaen er oprindeligt udviklet til brug sammen med Adult Attachment Interview (AAI), der består af 23 spørgsmål omhandlende personens forhold og oplevelser i relation til de primære omsorgsgivere i barndommen. Der spørges også til nutidige forhold.

Arietta Slade og kolleger har udviklet et interview, der spørger direkte til personens relation til et bestemt barn, han/hun har. Dette interview kaldes Parental Development Interview (PDI). Et tillæg til RFS bruges til at analysere mentaliseringsnievauet i personens svar med. Både RFS og tillægget til PDI indeholder en skala over mentaliseringsniveau, der går fra -1 til 9. -1 er det laveste mentaliseringsniveau og 9 er det højeste. Derudover angiver skalen en række kategorier ved refleksiv funktion, som anvendes til at finde mentaliseringsniveauet med. Endelig har Arietta Slade og kolleger udviklet The Pregnancy Interview (PI), som bruges til at vurdere de kommende forældres evne til at forholde sig til sig selv og deres ufødte barn som psykologiske væsener.

The Child Reflective Functioning Scale (CRFS) ud fra Child Attachment Interview (CAI)(Target et al., 2001; Target et al., 1999; Target et al., 2003): CRFS er en videreudvikling af RFS. CRFS anvendes til at analysere barnets refleksive funktion ud fra video og transskription af et interview –Child Attachment Interview (CAI) med barnet. CRFS giver et mål mellem 0-10 for barnets mentaliseringsniveau.

Parental Embodied Mentalizing (PEM)(Shai & Belsky, 2011): PEM er udviklet med henblik på at vurdere omsorgsgivers evne til implicit, non-verbalt og kropsligt at mentalisere sit barn. Parental Embodied Mentalizing henviser til omsorgsgiverens evne til implicit at forstå og aflæse barnets mentale tilstande ud fra barnets kropsbevægelser, og omsorgsgiverens evne til at tilpasse sine egne kropsbevægelser hertil (Shai & Belsky, 2011). Redskabet retter sig primært til vurdering af samspillet mellem omsorgsgivere og små børn mellem 6 måneder og 2 år. Det foregår ved at analysere 10 minutters videooptagelse af samspil mellem omsorgsgiver og barn. Resultaterne kan med fordel danne baggrund for den efterfølgende indsats med henblik på at udvikle forældrenes evner til at drage omsorg for og tage vare på barnet udviklingsmæssigt set.

Godkendelse og matchning af plejeforældre

I forbindelse med både godkendelse af plejeforældre og matchning af plejeforældre og plejebarn kan mentaliseringsevne med fordel berøres. Plejeforældres evne til at forstå sig selv og barnet ud fra mentale tilstande er af stor betydning for, hvorvidt de er i stand til at tilbyde barnet et udviklingsfremmende samspil. Dette er generelt gældende for børns udvikling – at omsorgsgivers evne til at se dem som psykologiske væsener med deres egne mentale tilstande, der ligger til grund for adfærd, er afgørende for barnets udvikling.

Særligt for traumatiserede og omsorgssvigtede børn og unge er det betydningsfuldt at de mødes af mentaliserende voksne, da de som nævnt kan have vanskeligheder hermed. Det er ofte følelsesmæssigt krævende at indgå i vedvarende nære samspil med børn, der har oplevet gentagne traumer. Plejeforældres evne til at mentalisere er et vigtigt redskab til at kunne passe på både sig selv og plejebarnet -for ikke at nævne parforholdet, biologiske børn, forældresamarbejde mm. I de seneste år har der været en tendens til at begynde at anbringe også børn med særligt komplekse behov i specialiserede plejefamilier (Socialstyrelsen, 2014). Disse specialiserede plejefamilier skal have de rette kompetencer for at kunne løfte opgaven. Ud fra en landsdækkende evaluering af kommunernes anvendelse af specialiserede plejefamilier fremkommer tre faktorer ved plejeforældrenes kompetencer som særligt vigtige. De tre faktorer er : mentaliseringsevne, evne til at reflektere samt at være “superviserbar”.

For at sikre en vellykket anbringelse hvor barnet udvikler sig og for at undgå sammenbrud i anbringelsen, er det afgørende, at de plejeforældre, der godkendes, har de fornødne evner og ressourcer. Desuden er det af stor betydning, hvordan de enkelte plejeforældre matches med det konkrete barn. Forskning peger på, at flere forhold er af betydning for sammenbrud i anbringelsen, og om barn/plejeforældre/socialrådgiver/familieplejekonsulent vurderer, at anbringelsen er god for barnet. Plejeforældre med følgende karakteristika hænger sammen med positive resultater: plejeforældrene er omsorgsfulde, behandler barnet som en del af familien, formår at give barnet stabilitet, omsorg og kærlighed (holder af barnet), er vedholdende (giver ikke op, selvom det er svært), tålmodighed, forstår barnets adfærd som kommunikation (mentalisering, der ligger noget bag adfærden)(Sinclair & Wilson, 2003).

Nærmere bestemt er fire faktorer ved plejeforældrene betydningsfulde: omsorg, accept af barnet, tydelige forventninger til barnet, bliver ikke nemt oprevet følelsesmæssigt over, at barnet ikke “tager imod”. Tydelige forventninger ser dog ud til at være mindre betydningsfuldt end de andre tre faktorer. Disse resultater peger på, at plejeforældrenes mentaliseringsevne er central for, om anbringelsen er vellykket. Undersøgelser finder også at bestemte aspekter ved barnet er af betydning for, om anbringelsen er vellykket herunder barnets motivation for og ønske om at være i pågældende plejefamilie, grad og omfang af barnets vanskeligheder, alder (jo ældre jo sværere), inddragelse i anbringelsen (har barnet noget at skulle have sagt ift. om de ønsker anbringelse og hvor), prosociale træk (deler med andre, hensynsfuld og betænksom, hjælpsom hvis nogen har slået sig, har det skidt og lignende, god mod mindre børn, tilbyder at hjælpe andre).

En vurdering af mentaliseringsevne eller mere bredt af plejeforældrenes mentaliseringskompetencer kan indgå som en del af det samlede materiale, der ligger til grund for en evt. godkendelse og et match. Analysen af plejeforældrenes mentaliseringskompetencer kan bruges i planlægningen af det efterfølgende støtte- og supervisionsforløb. Dette med henblik på at forebygge sammenbrud i anbringelsen og sikre barnets trivsel og udvikling.