Mentaliseringsbaseret pædagogik

Mentaliseringsbaseret pædagogik kan anvendes i almene pædagogiske sammenhænge (såsom i daginstitutioner, fritidsklubber mv) med henblik på at optimere børnenes/de unges muligheder for udvikling og trivsel samt for at skabe et sundt arbejdsmiljø for personalet. Desuden kan mentaliseringsbaseret pædagogik med fordel anvendes på det sociale område og på det specialpædagogiske område herunder på døgninstitutioner og opholdssteder (se uddybning nedenfor).

Her vil nogle af grundprincipperne i mentaliseringsbaseret pædagogik kort blive beskrevet. Den mentaliseringsbaserede tilgang har et positivt syn på børn og unges muligheder for at udvikle sig (også traumatiserede børn og unge eller børn og unge med psykiske lidelser). Effekten af tilgangen er langsigtet for det enkelte barn.

I mentaliseringsbaseret pædagogik efterlignes de naturligt udviklingsfremmende processer i forældre-barn samspillet. Der er især fokus på at tilbyde barnet/den unge en tryg tilknytningsrelation, at udvikle barnets/den unges selvopfattelse, evnen til at regulere følelser og evnen til at mentalisere.

 

En mentaliserende indstilling

Omdrejningspunktet i mentaliseringsbaseret pædagogik er relationen og den professionelles evne til at have en mentaliserende indstilling. Mentalisering avler mentalisering, og den professionelle bestræber sig på at mentalisere, selv når han/hun møder ikke-mentaliserende adfærd. F.eks. når barnet/den unge råber “fuck dig” af pædagogen eller på anden vis er udadreagerende og kravafvisende. Det kan også være barnet/den unge som lukker af, og ikke vil tale med nogen. Dette udelukker ikke, at man kan reagere på adfærden (eksempelvis ved brug af konsekvens), men at det primære fokus er på de mentale tilstande, der ligger bag barnets/den unges adfærd. Konsekvenser anvendes ikke på bekostning af mentalisering.

 

Empati

At have empati for de børn og unge, man arbejder med, er helt centralt i en mentaliseringsbaseret tilgang. Empati vedrører så at sige den ene del af mentalisering; nemlig at sætte sig i den andens sted. Det er barnet/den unge, som vi er her for, og fokus bør derfor i højere grad være på dem end os som professionelle. Jo mere den professionelle forsøger at at forstå barnet og sætte sig i barnets sted, jo tryggere vil han/hun kunne føle sig. Barnet/den unge ser sig selv i den måde, han/hun bliver spejlet på.

 

Nysgerrighed

En mentaliserende indstilling er kendetegnet ved nysgerrighed på mentale tilstande. Et eksempel på en pædagogs mentaliserende overvejelser ift. en dreng, som har svært ved at komme op om morgenen.: “Gad vide, hvorfor han ikke vil op om morgenen? Mon han ikke sover nok om natten, mon det har noget med skolen at gøre, vil han gerne selv bestemme, hvornår han skal op, eller hvad mon det er, der ligger bag hans adfærd? osv”. På samme måde er pædagogen opmærksom på sine egne mentale tilstande.

Omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge har ofte begrænset kendskab til egne mentale tilstande. Den professionelle er nysgerrig på barnets/den unges sind og forventer ved at spørge til mentale tilstande, at barnet/den unge har et sind.

 

At være ikke-vidende

Ligeledes indebærer en mentaliserende indstilling, at man bestræber sig på at se bort fra sine forforståelse af barnet/den unge (eller sig selv). En vigtig pointe er, at man ikke kan have en bedre ide om, hvad der foregår i den andens sind, end den anden selv har. Den professionelle afstår fra kritik og fra at fortælle barnet/den unge, hvordan han/hun har det.

 

Tålmodighed

En behandlingsindsats rettet mod omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge må forventes at være langvarig og også tilbageskridt må forventes. Det tager tid for barnet/den unge at turde tro på, at det sikreste ikke er at passe på sig selv; at det kan være hjælpsomt at have tillid og turde åbne sig.

Det kan være særdeles vanskeligt at fastholde en mentaliserende indstilling, men er ikke desto mindre vigtigt for barnets/den unges trivsel og udvikling. Det er en krævende opgave i en professionel sammenhæng, da det netop ikke opstår naturligt som i relationen mellem forælder-barn. Og særligt krævende da omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge ofte har destruktiv og selvdestruktiv adfærd, som indbyder til at møde barnet på det niveau, det udtrykker sig på.

 

Regler, grænser og rammesætning

Det er vigtigt i videst muligt omfang at undgå at anvende angstfremkaldende strategier såsom straf, isolation mv. i det pædagogiske arbejde for at fastholde mentalisering, og for at barnet/den unge føler sig trygt. Der tilbydes valg indenfor en fastlagt struktur. Ritualer og rutiner er med til at skabe tryghed og forudsigelighed.

Derudover er der fokus på regulering af følelser. En række pædagogiske principper og værktøjer kan med fordel anvendes, hvis man ønsker at udføre det pædagogiske arbejde ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang. Vil du læse mere om mentaliseringsbaseret pædagogik, kan du se her: Udgivelser.

Flere artikler fra samme kategori
Indlæg om mentalisering
Typiske misforståelser af selvskadende adfærd -Om at fastholde og genvinde sin evne til at mentalisere

Denne artikel giver et kortfattet indblik i den mentaliseringsbaserede forståelse af selvskadende adfærd. Ud af denne forståelse udspringer metodiske principper for, hvordan man som professionel bedst håndterer selvskadende adfærd.

Læs mere
Indlæg om mentalisering
Mentalisering af dit barn –til forældre med interesse for mentalisering

Dette indlæg beskriver kort hvordan og hvornår, du som forælder, mentaliserer ift. dit barn. Der gives konkrete eksempler, og det begrundes, hvorfor mentalisering er så vigtigt. Endelig opfordres du til at lave en konkret øvelse, som skærper din opmærksomhed på dine egne og dit barns følelser.

Læs mere
Indlæg om mentalisering
Mentalisering til arbejdet med inklusion af børn med særlige behov i skolen

Mentalisering er et begreb, som aktuelt er meget populært i pædagogisk og social praksis. En mentaliserende tilgang kan bruges i dagtilbud for mindre børn for at facilitere børnenes udvikling og læring. Derudover understøtter tilgangen trivsel både hos børnene og de profesionelle. At de voksne mentaliserer, er grobunden for tryghed og tillid.

Læs mere
Indlæg om mentalisering
Mentalisering og ICS

Integrated Children´s System (ICS) er en metode, som oprindeligt blev udviklet i England med henblik på at optimere indsatser rettet mod udsatte børn og unge (særligt anbringelser af børn og unge udenfor hjemmet).

Læs mere
Indlæg om mentalisering
Mentalisering i behandling af skadelig alkohol- og stofbrug

I dette indlæg beskrives dele af baggrunden for at beskæftige sig med mentalisering i behandling af mennesker med et skadeligt forbrug af rusmidler.

Læs mere
Indlæg om mentalisering
Refleksiv funktion og evne til mentalisering – hvad er det?

I forbindelse med vurdering af mentaliseringsevne anvendes ordet refleksiv funktion. Af nogle bruges ordet refleksiv funktion synonymt med mentaliseringsevne.

Læs mere