Mentalisering i behandling af skadelig alkohol- og stofbrug

I dette indlæg beskrives dele af baggrunden for at beskæftige sig med mentalisering i behandling af mennesker med et skadeligt forbrug af rusmidler. Dernæst præsenteres et konkret redskab til brug i behandlingen kortfattet.

 

Mentaliseringsevne (refleksiv funktion) og misbrug

Söderström og Skåderud (2009) og andre internationalt anerkendte forskere (se f.eks. Allen, Fonagy & Bateman, 2008; Philips, Kahn & Bateman, 2012) har peget på, at skadelig afhængighed af rusmidler kan forstås som en lidelse, der vedrører mangelfuld eller dysfunktionel regulering af sig selv og sine indre tilstande. Nærmere bestemt spiller mangelfuld selvregulering, affektregulering og mentaliseringsevne en betydningsfuld rolle i denne forståelse af misbrug. Evnen til at kategorisere, verbalisere og regulere følelser og andre indre tilstande kan være så beskadiget, at kropslige fornemmelser og emotionel arousal skaber den kompulsive trang til at indtage rusmidler. Kort sagt har personen ikke udviklet de indre evner til at regulere sine affekter på anden vis.Der er empirisk belæg for, at netop nedsat evne til mentalisering, affektregulering og selvregulering ses hos mennesker, der har oplevet komplekse traumer, og at problemer med et skadeligt forbrug af rusmidler og psykiske lidelser oftere forekommer hos disse mennesker (Allen, Lemma & Fonagy 2012; Allen, Fonagy & Bateman 2008; Bateman & Fonagy, 2012; Courtois & Ford, 2014; Cunningham, Kliewer, & Garner, 2009; Duckworth & Follette, 2011; Ensink et al., 2014; Ford, 2009; Perry, 1999; Skårderud & Sommerfeldt, 2013; Van Der Kolk, 2005; Van der Kolk et al., 2005). Indtag af rusmidler kan være en måde at ”undslippe” eller kontrollere smertefulde, affektive tilstande, og misbrugsproblematikker optræder ofte komorbidt med psykiske lidelser (Söderström & Skåderud, 2009).

Mentaliseringsevne eller refleksiv funktion er dog fortsat begrænset berørt i litteratur og empiri på misbrugsområdet (Söderström & Skåderud, 2009). Refleksiv Funktion (RF) er evnen til at reflektere over egne og andres mentale tilstande i en tilknytningskontekst og en måde at operationalisere mentaliseringsevne på (Fonagy et al., 1994; Ha et al., 2013, Karterud & Bateman, 2010). Hvad angår unge, er den eksisterende forskning endnu mere mangelfuld. Der er foretaget enkelte undersøgelser, som har fundet en sammenhæng mellem misbrug og lav RF (Pajulo et al., 2012; Suchman et al., 2010a; Suchman, DeCoste, Leigh & Borelli, 2010b).

Eksempelvis fandt Pajulo et al. (2012) i en undersøgelse af 34 mødre med et skadeligt forbrug af rusmidler (alkohol, cannabis, amfetamin mm.), at mødrenes RF inden fødslen af barnet generelt var lav (M = 2.1). Mødrenes gennemsnitsalder var 25.1. RF blev målt via RFS ud fra the Pregnancy Interview (PI), der er sammenligneligt med AAI & PDI (Katznelson, 2014). Studiets resultater viser, at efter intervention forbedredes mødrenes RF (M=3.0). Interventionen bestod af et forældreprogram udviklet i 1990’erne i Finland, designet til at understøtte mødrenes relation til deres barn samt til at opnå afholdenhed. Mødre, som udviste lav præ- og postnatal RF, fik oftere tilbagefald til misbruget efter endt intervention. Samtidig blev deres børn oftere placeret i midlertidig eller permanent pleje udenfor hjemmet. Undersøgelsen fandt desuden, at jo flere traumatiske oplevelser moderen havde oplevet i sit liv (herunder fysisk og psykisk mishandling og omsorgssvigt) des mindre positiv forandring i RF (Pajulo et al., 2012). Der bør tages højde for, at resultaterne for henholdsvis præ- og postnatal RF er baseret på to forskellige interviews (PI og PDI), hvilket kan mindske sammenligneligheden mellem de to mål. Mangel på kontrolgruppe er desuden en begrænsning ved undersøgelsen.

I et pilotstudie foretaget af Suchman et al. (2010a), undersøgte man RF (målt ved PDI) hos 47 mødre med et skadeligt forbrug af rusmidler (både alkohol og andre rusmidler). Gennemsnitsalderen hos mødrene i den kliniske gruppe var 31.5 og i kontrolgruppen 28.88. Inden interventionen var mødrenes RF lav med et gennemsnit på 3.13. De mødre, der havde indgået i the Mothers and Toddlers Program (MTP), (en mentaliseringsbaseret intervention til mødre og deres børn) udviste efter interventionen højere gennemsnitlig RF og mere omsorgsfuld adfærd over for deres børn, end kontrolgruppen gjorde. MTP indebar et 12 ugers individuelt, psykoterapeutisk forløb, hvor mødrene både indgik i mentaliseringsfremmende samtaler med en terapeut, blev videooptaget sammen med deres barn og mødrene blev løbende screenet for misbrug. Udover forbedring i RF hos mødrene fandt man desuden, at mødrene blev bedre til at interagere med deres børn på en omsorgsfuld måde. Undersøgelsen peger på, at forbedring i mødres RF hænger sammen med mere omsorgsfuld forældreadfærd.

Desuden har samme forskergruppe (Suchman DeCoste, Leigh & Borelli, 2010b) peget på, at mødres evne til selv-mentalisering (henførende til teoretiske betragtninger af at RF indeholder en selv-anden dimension (Fonagy & Luyten, 2009)) er en fundamental og afgørende evne at fokusere på, hvis man vil forbedre mor-barn relationen hos mødre med et misbrug. Ved at anvende et todimensionelt mål for RF (selv-fokuseret og barn-fokuseret) fandt forskerne, at selv-fokuseret RF er en stærk indikator for mødres forældreadfærd (der blev kontrolleret for barnets alder, køn og depression hos mødrene). Selv-fokuseret RF var signifikant knyttet til mors sensitivitet overfor barnets samt barnets socio-emotionelle udvikling og kognitive udvikling.

Selvom studierne er fåtallige, peger de i samme retning –nemlig på hvor betydningsfuld selv-mentalisering er som mål for interventioner hos mødre med misbrug. Resultaterne understøtter den teoretiske forståelse af, at et skadeligt forbrug af rusmidler skyldes vanskeligheder ved at regulere sig selv (Katznelson, 2014). Hvis mødrene kan lære at regulere sine egne emotionelle tilstande, kan det være forløberen for at forstå adfærd og følelser hos deres børn. Desuden har et studie peget på, at lav RF medierer sammenhængen mellem mødres kokainmisbrug og begrænsede psykosociale evner hos børn herunder ift. opmærksomhed, sociale evner og tilbagetrækning (Levy & Truman, 2002 i Suchman, Legow & Mayes, 2008).

Et studie af Ostler, Bahar & Jessee (2010), der undersøgte børn af mødre med et misbrug af metamfetamin, fandt, at børn med højere RF havde færre mentale helbredsproblemer og udviste bedre sociale kompetencer. Det er med til at pege på RF som en beskyttende faktor for børn af forældre med et skadeligt forbrug af rusmidler. Lignende resultater findes i forskning om andre grupper af udsatte børn (se f.eks. Ensink et al., 2014; Fonagy et al., 1994). Forskning og klinisk praksis har vist, at personer med Borderline Personlighedsforstyrrelse har vanskeligheder med RF, og at mentaliseringsbaseret behandling (MBT) har en positiv effekt på denne patientgruppe (Bateman & Fonagy, 1999 og 2008). Også i forhold til andre psykiske lidelser er det foreslået, at vanskeligheder med mentaliseringsevne er en af de bagvedliggende årsager til symptomerne på lidelsen. Bl.a. lidelser som depression, spiseforstyrrelser og dyssocial personlighedsforstyrrelse (Bateman & Fonagy, 2012).

Den eksisterende forskning om misbrug og RF omhandler udelukkende forældre, der har et skadeligt forbrug af rusmidler og fokuserer på RF som et væsentligt aspekt ved forældrekompetence. Til vores kendskab findes der ikke forskning, som primært handler om RF og misbrug hos unge.

 

The Specific Reflective Functioning Interview on Substance Abuse (RFI-SA)

RFI-SA er et interview, som udviklet af Maja Nørgård Jacobsen i samarbejde med et misbrugscenter i Danmark og forskerne Carla Sharp og Carolyn Ha i Houston USA. Interviewet er afprøvet i klinisk praksis på en stor del af ny-indskrevne borgere på pågældende misbrugscenter siden marts 2014. Det tager i gennemsnit 12 minutter, at udføre interviewet.Interviewet bruges på omtalte misbrugscenter i den indledende visitation for at kvalificere behandlingsindsatsen. Ved at få et indblik i borgerens evne til at mentalisere omkring sit eget misbrug, kan behandlingsplanen tage udgangspunkt i personens aktuelle funktionsniveau. Nærmere bestemt tager behandlingsplanen afsæt i borgerens aktuelle måde at forstå sig selv og sit misbrug på, samt de supplerende oplysninger borgeren giver om sit misbrug, sin livssituation mm. Mentaliseringsniveau (hvorfor), særlige opmærksomhedspunkter, forslag til konkrete metoder/teknikker (hvordan) og mål (hvad) beskrives ud fra en analyse af borgerens svar på spørgsmålene. Samlet giver det en tydeligere rød tråd i behandlingen fra starten, og det forbereder behandleren på hvilke samspilsmønstre, der sandsynligt vil udspille sig under behandlingen.

Interviewet er udviklet med afsæt i eksisterende interviews til vurdering af RF. Først og fremmest den generelt anvendte skelnen mellem krav-spørgsmål og “permit”-spørgsmål. Interviewet består af 6 såkaldte kravspørgsmål. Det vil sige spørgsmål, der stiller krav til personen om at mentalisere. Ligeledes indeholder interviewet 3 såkaldte “permit” spørgsmål, som giver personen mulighed for, men ikke stiller krav om mentalisering (Fonagy et al., 1998; Taubner et al., 2013). For det andet er spørgsmålene udviklet med inspiration fra eksisterende interviews, der har søgt at indfange en persons evne til at mentalisere ift. en bestemt adfærd (kriminalitet begået af en selv, egne anfald af panikangst)(Möller et al., 2013, Rudden et al., 2006). Svarene på RFI-SA analyseres og vurderes ved brug af refleksiv funktions skala. Der er planer om at afprøve redskabet empirisk i et forskningsprojekt.

Flere artikler fra samme kategori
Indlæg om mentalisering
Typiske misforståelser af selvskadende adfærd -Om at fastholde og genvinde sin evne til at mentalisere

Denne artikel giver et kortfattet indblik i den mentaliseringsbaserede forståelse af selvskadende adfærd. Ud af denne forståelse udspringer metodiske principper for, hvordan man som professionel bedst håndterer selvskadende adfærd.

Læs mere
Indlæg om mentalisering
Mentalisering af dit barn –til forældre med interesse for mentalisering

Dette indlæg beskriver kort hvordan og hvornår, du som forælder, mentaliserer ift. dit barn. Der gives konkrete eksempler, og det begrundes, hvorfor mentalisering er så vigtigt. Endelig opfordres du til at lave en konkret øvelse, som skærper din opmærksomhed på dine egne og dit barns følelser.

Læs mere
Indlæg om mentalisering
Mentalisering til arbejdet med inklusion af børn med særlige behov i skolen

Mentalisering er et begreb, som aktuelt er meget populært i pædagogisk og social praksis. En mentaliserende tilgang kan bruges i dagtilbud for mindre børn for at facilitere børnenes udvikling og læring. Derudover understøtter tilgangen trivsel både hos børnene og de profesionelle. At de voksne mentaliserer, er grobunden for tryghed og tillid.

Læs mere
Indlæg om mentalisering
Mentalisering og ICS

Integrated Children´s System (ICS) er en metode, som oprindeligt blev udviklet i England med henblik på at optimere indsatser rettet mod udsatte børn og unge (særligt anbringelser af børn og unge udenfor hjemmet).

Læs mere
Indlæg om mentalisering
Mentaliseringsbaseret pædagogik

Mentaliseringsbaseret pædagogik kan anvendes i almene pædagogiske sammenhænge (såsom i daginstitutioner, fritidsklubber mv) med henblik på at optimere børnenes/de unges muligheder for udvikling og trivsel samt for at skabe et sundt arbejdsmiljø for personalet.

Læs mere
Indlæg om mentalisering
Refleksiv funktion og evne til mentalisering – hvad er det?

I forbindelse med vurdering af mentaliseringsevne anvendes ordet refleksiv funktion. Af nogle bruges ordet refleksiv funktion synonymt med mentaliseringsevne.

Læs mere