Mentalisering af dit barn –til forældre med interesse for mentalisering

Det vigtigste for at tilbyde dit barn et mentaliserende samspil er din egen mentaliseringsevne. Vi vil her se nærmere på konkrete forholdemåder, der kan hjælpe dig som forælder til at optimere og fastholde din mentaliseringsevne i forhold til dit barn. For en definition af mentalisering læs her.

Forholdemåderne er, som ordet indikerer, ikke fysiske værktøjer, som en hammer eller lignende, og kan derfor synes abstrakte. Det er mere måder at forholde sig på og strategier, man kan benytte sig af, for at optimere samspillet med ens barn. Det er ikke muligt at opsætte regler eller en fast struktur for, hvad et mentaliserende samspil indeholder. Der er nogle grundlæggende principper, som vi her forsøger at konkretisere. Formålet er at gøre det nemmere for dig at huske på, hvad mentalisering er, og hvordan man kan gøre det.

Værktøjet eksisterer så at sige i forældrenes sind. Det er som nævnt ikke en gaffel, du kan tage fysisk frem og bruge i situationen, men en indstilling du har. Som hjælp til at gøre brug af denne mentale indstilling og forholdemåde, kan du med fordel skrive nogle stikord ned og have det liggende eller hængende et sted, hvor du ser det. Når dagen er omme, kan du som forælder ud fra konkrete hændelser i løbet af dagen reflektere over, hvorvidt du lykkedes med at mentalisere dit barn ved at se bag om adfærden og være nysgerrig. Efter man som forælder har beskæftiget sig med sine egne mentaliseringsevner bevidst i noget tid, vil det sandsynligvis blive mere og mere automatiseret og naturligt. Du gør det helt sikkert allerede. Pointen med at arbejde med det er, at blive endnu bedre til at gøre det, fordi det gør en forskel for dit barns udvikling.

Det kan være udmattende at beskæftige sig med sig selv, og det er hårdt arbejde at forholde sig refleksivt til sin egen adfærd samt sin egen andel i konflikter og samspil. Det kan dog være energi som er godt givet ud – i den forstand at samspillet med ens børn er mindre konfliktfyldt generelt, når man mentaliserer.

 

At se bag om adfærden og at være nysgerrig

Denne forholdemåde kan anvendes i alle situationer og handler om måden, du som forælder forstår dit barns adfærd. Hvad enten barnet er nyfødt eller 10 år gammelt, er nysgerrighed i forhold til barnets mentale tilstande en central del af at mentalisere sit barn. Mentale tilstande er bade følelser, tanker, psykologiske behov, intentioner mm. Når den lille baby f.eks. græder så mentaliserer man, når man overvejer, hvad der ligger bag barnets gråd (adfærden). Er baby mon sulten, træt, har baby brug for nærvær eller noget helt andet? Forælderen handler ud fra disse overvejelser om babys mentale tilstande og prøver sig frem for at finde ud af, hvad der ligger bag gråden. Når barnet er to år og bider storesøster i armen, er man på samme måde nysgerrig i forhold til, hvad grundene er til, at det lille barn bider. Hvad foregår der i barnets sind, som er baggrunden for adfærden? På

Du mentaliserer dit barn, også når dit barn ikke er fysisk tilstede. F.eks. når du på arbejdet tænker på hvordan den lille mon har det i vuggestuen. “Mon han savner mig, han nyder nok at lege med de andre børn osv”.

 

Ulvetimen – at bevare roen og evnen til at mentalisere

I ophedede situationer hvor vi interagerer med barnet, er vores mentaliseringsevne typisk mere på prøve end før eller efter situationen.

Et eksempel kan være en situation, hvor Viggo på 1 ½ år hiver mor i buksebenet og giver tydeligt udtryk for, at han vil have et stykke frugt, der står på køkkenbordet. Mor er ved at tilberede aftensmaden, som er færdig om et kvarter. Mor vil derfor ikke give Viggo frugt nu.

Mor føler sig følelsesmæssigt presset, idet hun tidligere på dagen har fået besked om en forestående fyringsrunde på sin arbejdsplads. Hun er enlig mor til Viggo og meget bange for, hvad der skal ske, hvis hun bliver fyret. Mor siger nej til Viggo og forklarer ham, at de skal spise om lidt. Halvandet årige Viggo bliver ved med at insistere mere og mere tydeligt. Han hiver hårdere og siger høje lyde, imens han peger på frugten. Mor kan mærke, at hun er lige ved at koge sammen. Hun vælger at slukke for gryden og gå ind i stuen. Viggo skriger, idet hun går og løber efter hende. Mor bliver opmærksom på, at Viggo ikke bryder sig om, at hun går fra ham. Hun sætter sig på gulvet med Viggo på skødet. Hun forsøger at trække vejret dybt og nynner lidt for Viggo.

I eksemplet gør mor brug af forskellige værktøjer før, under og efter selve den konfliktfyldte situation med barnet. Konflikten består i at Viggo vil have frugt og mor siger nej. Deres sind er adskilte, og det som foregår i Viggos sind (han vil have frugt og er måske sulten) er noget andet end det, som foregår i mors sind (mor er følelsesmæssigt presset og vil have at Viggo får ordentlig aftensmad). I situationen lykkes moren med både at tage vare på sine egne følelser (tage en pause fra gryderne og dermed skrue ned for kravene til sig selv i situationen og tage en slapper) og at tage hånd om Viggos følelser (hun trøster ham). Moren er i stand til i første omgang selv at falde til ro som afsæt for at kunne drage omsorg for Viggo. Efter et par minutter i stuen, tager moren Viggo med ud i køkkenet og laver aftensmaden færdig. Hun giver Viggo en agurk-ring at bide i, imens hun laver maden færdig.

 

Øvelse i mentalisering

Tag udgangpunkt i en bestemt situation og angiv nedenstående forhold på hver skala fra 1-10. Reflekter derefter over spørgsmålene. Du kan både bruge øvelsen til at forholde dig til gode stunder og svære stunder. Det er dog typisk, når barnet oplever ubehag eller du selv som forælder oplever ubehag, at vi har svært ved at mentalisere.

I hvor høj grad så jeg i situationen bag om mit barns adfærd og var nysgerrig på, hvilke mentale tilstande der lå til grund for mit barns adfærd?

1—————————————————————————–10

 

Hvor intense tror jeg, mit barns følelser var i situationen?

1—————————————————————————–10

 

Hvor intense var mine egne følelser i situationen?

1—————————————————————————–10

 

I hvor høj grad lykkedes jeg med at berolige mig selv?

1—————————————————————————–10

 

I hvor høj grad lykkedes jeg med at berolige mit barn?

1—————————————————————————–10

 

I hvor høj grad fik jeg efterfølgende talt med mit barn om, hvad der skete med fokus på mentale tilstande?

1—————————————————————————–10

 

I hvor høj grad bar situationen præg af glæde og nydelse ved at være sammen?

1—————————————————————————–10

Flere artikler fra samme kategori
Indlæg om mentalisering
Typiske misforståelser af selvskadende adfærd -Om at fastholde og genvinde sin evne til at mentalisere

Denne artikel giver et kortfattet indblik i den mentaliseringsbaserede forståelse af selvskadende adfærd. Ud af denne forståelse udspringer metodiske principper for, hvordan man som professionel bedst håndterer selvskadende adfærd.

Læs mere
Indlæg om mentalisering
Mentalisering til arbejdet med inklusion af børn med særlige behov i skolen

Mentalisering er et begreb, som aktuelt er meget populært i pædagogisk og social praksis. En mentaliserende tilgang kan bruges i dagtilbud for mindre børn for at facilitere børnenes udvikling og læring. Derudover understøtter tilgangen trivsel både hos børnene og de profesionelle. At de voksne mentaliserer, er grobunden for tryghed og tillid.

Læs mere
Indlæg om mentalisering
Mentalisering og ICS

Integrated Children´s System (ICS) er en metode, som oprindeligt blev udviklet i England med henblik på at optimere indsatser rettet mod udsatte børn og unge (særligt anbringelser af børn og unge udenfor hjemmet).

Læs mere
Indlæg om mentalisering
Mentaliseringsbaseret pædagogik

Mentaliseringsbaseret pædagogik kan anvendes i almene pædagogiske sammenhænge (såsom i daginstitutioner, fritidsklubber mv) med henblik på at optimere børnenes/de unges muligheder for udvikling og trivsel samt for at skabe et sundt arbejdsmiljø for personalet.

Læs mere
Indlæg om mentalisering
Mentalisering i behandling af skadelig alkohol- og stofbrug

I dette indlæg beskrives dele af baggrunden for at beskæftige sig med mentalisering i behandling af mennesker med et skadeligt forbrug af rusmidler.

Læs mere
Indlæg om mentalisering
Refleksiv funktion og evne til mentalisering – hvad er det?

I forbindelse med vurdering af mentaliseringsevne anvendes ordet refleksiv funktion. Af nogle bruges ordet refleksiv funktion synonymt med mentaliseringsevne.

Læs mere