Maja Nørgård Jacobsen

I forbindelse med vurdering af mentaliseringsevne anvendes ordet refleksiv funktion. Af nogle bruges ordet refleksiv funktion synonymt med mentaliseringsevne. Andre beskriver refleksiv funktion som det aktive udtryk for den bagvedliggende evne til at mentalisere. Refleksiv funktion kan ses som en operationalisering af mentaliseringsevne. Det vil sige, at det er en måde at beskrive mentaliseringsevne på, som gør begrebet målbart (Fonagy et al., 1998; Karterud & Bateman, 2010; Target et al., 2001). Her bruges begreberne mentaliseringsevne og refleksiv funktion synonymt. En nuancering af dette er, at refleksiv funktion er funderet i tilknytningsrelationer og alene kan vurderes ud fra personens forståelse af sig selv i relation til betydningsfulde andre. Fonagy & Target (2005) skriver f.eks.: “reflective function is mentalization measured in the context of attachment”.
Evnen til at mentalisere udvikles livet igennem og opnås aldrig fuldt. Det vil sige, at mentaliseringsevnen ikke kan opretholdes i samtlige situationer i ens liv. Nogle mennesker er generelt set bedre til at mentalisere end andre. Der er således individuelle forskelle i evnen til at forstå sig selv og andre ud fra mentale tilstande og at reflektere over disse. Refleksiv funktion er en evne, som hos den enkelte person kan være mere eller mindre veludviklet. Refleksiv funktion foregår automatisk og kommer til udtryk i personens forståelse af adfærd -både egen og tilknytningpersoners. På denne vis er mentalisering en intrapersonel evne. Det er en evne i den enkelte person. Hvor veludviklet den enkeltes mentaliseringsevne er, har bl.a. betydning for, hvordan personen oplever sin indre mentale verden, og hvordan personen agerer i samspil med betydningsfulde andre.

Samtidig er evnen til at mentalisere kontekstafhængig. Det vil sige, at personens evne til at mentalisere kan variere fra en kontekst til en anden. På arbejdet mentaliserer forælderen måske bedre end i hjemmet. I nogle sammenhænge er vedkommende mere følelsesmæssigt påvirkelig og presset end i andre, hvilket vil afspejle sig i personens evne til at mentalisere. Ligeledes kan ens evne til at mentalisere være hæmmet i særligt stressfyldte perioder af ens liv, i krisesituationer mm (Nolte et al., 2013). I forlængelse heraf er evnen til at mentalisere muligvis også relationsspecifik (Luyten, et al., 2012; Taubner et al., 2013). Den omtalte forælder mentaliserer måske bedre i forhold til sin kollega end i forhold til sin partner. Evnen til at mentalisere kan være påvirket af den specifikke relation, hvor mentaliseringen foregår.
En undersøgelse peger bl.a. på, at unge i den tidlige ungdom havde mere forvrænget mentalisering og lavere mentaliseringsniveau i forhold til lærere, de ikke kunne lide, end lærere de kunne lide (O´Connor & Hirsch, 1999). Resultaterne fra undersøgelsen indikerer, at den følelsesmæssige kvalitet ved en relation påvirker personernes evne til at mentalisere i relationen. I konfliktfyldte relationer præget af negative følelser vil mentaliseringen være mere forvrænget og kendetegnet ved, at den anden tillægges negative intentioner mm. I en positiv sund relation derimod vil mentaliseringen muligvis være mere afbalanceret.
At mentalisering både er en intraindividuel evne og kan være relationsspecifik komplicerer vurderingen af en persons evne til mentalisering. Det er vigtigt, at man som professionel forstår dette og tager højde herfor i udførelse af sin vurdering. Vurdering af mentaliseringsevne bør derfor optimalt set indeholde en generel vurdering af mentaliseringsniveauet på tværs af kontekster og relationer, og man bør være opmærksom på, hvad de redskaber man anvender, mere præcist måler (personens måde at forholde sig til og forstå sin opvækst og relation til de primære omsorgsgivere, personens evne til at mentalisere ift. et bestemt barn, personens evne til at mentalisere en ukendt 3. person, personens mentalisering af sine panikangstanfald osv.). For at kunne vurdere den enkeltes generelle mentaliseringsniveau, er det nødvendigt at anvende flere redskaber og som minimum at udføre et klinisk interview.
Ved vurdering af mentaliseringsevne er der flere forhold og aspekter, som bør belyses. Nedenfor ses en model, der tilstræber at give et overblik over disse forhold. Hvis du vil vide mere om, hvordan refleksiv funktion måles se her: